FOR VOKSNE:
MTB XC – cross country
Vi kører på alm. mountainbikes, primært i skov og på mark- og grusveje. Træningen foregår i varieret terræn, og vi kan lide at køre masser af sving samt både op og ned.
For at deltage i træningen skal du have en funktionsdygtig MTB, hvor du er fortrolig med gearskifter og bremser. Du skal desuden være i stand til at cykle på blåt spor efter OnTrails definitioner – og kunne cykle et par timer.
Vi deler træningen op i følgende fokusområder, der vil fremgå af begivenheden for træningen:
Vi skelner mellem intensitet 1,2 og 3 hvor 1 er for de hurtigste.
Vores træning starter ved Næsbyhallerne tirsdag og torsdag kl. 17.30 samt søndage kl. 9.30.
Trail
MTB Trail holdet kører med udgangspunkt i røde og sorte sporforløb med det formål at blive teknisk dygtig på cyklen. Med teknikken på plads kommer farten i de tekniske sektioner og nedkørsler på sporet.
Vi kører med målsætningen om at kunne deltage i relevante løb som fx. Mountainbike Trailcup Danmark og DGI Trailseries, men det er absolut ikke en forudsætning for at deltage på holdet.
Vi mødes tirsdag og/eller torsdag ved Downhillbakken på Nordsporet i Langesø kl. 17:30.
Man skal som udgangspunkt kunne køre røde linjer og have mod på at blive udfordret til at træne røde og sorte features.
Det er en fordel med en cykel med en dropperpost og 120+mm vandring.
Eksempler på, hvordan vi kan lægge en begivenhed ud på facebook (læg gerne både start- og sluttidspunkt ind for dine begivenheder):
1)
Overskrift:
MTB XC tempo intervaller, intensitet 1
Beskrivelse:
Turen går til Langesø, hvor vi kører 2 runder med høj puls på sydsporet
2)
Overskrift:
MTB XC tekniktræning, intensitet 2 og 3
Beskrivelse:
Opvarmningsøvelser på parkeringspladsen, hvorefter vi finder små sjove sektioner i Åløkke og Stavis Ådal